Et nyt familiemedlem betyder uforglemmelige stunder med glæde og uendelig kærlighed. Men det er også manglende søvn, mange kopper kold kaffe og et konstant behov for en ekstra arm eller to. Vi har samlet et par tips til, hvordan en bæresele kan gøre dit liv som nybagt forælder nemmere, og hvordan du får mest muligt ud af din bæresele.
1. Brug en bæresele både indendørs og udendørs
Det lyder måske lidt for indlysende, men vi kan ikke fremhæve fordelene ved at bruge en bæresele nok. Når du bærer dit barn, så er du sikker på, at det er et trygt og godt sted. Samtidig har du begge hænder fri til opgaverne i hjemmet, shopping, gåture med hunden eller andre aktiviteter.
Ud over at det er praktisk, så får I også masser af tid sammen, producerer rigtig meget oxytocin (også kendt som “lykkehormonet”) og bidrager til en sund udvikling af hofterne.
2. Kan jeg flytte mit sovende barn fra bæresele til seng uden at vække det?
Det sikreste sted for dit barn er tæt på dig. Det er ikke så underligt, at mange babyer hurtigt blive rolige og nemmere falder i søvn, når de er i en bæresele. Men er der en måde at flytte dit sovende barn fra bæreselen til sengen uden at vække det? Hvis du følger disse trin, får du en bedre chance for at lykkes med det, der kan føles som en umulig mission:
- Løsn skulderremmene på bæreselen, og fold bagsiden ned, mens du holder barnet fast mod brystet.
- Flyt barnet – stadig i en opret, let fremadlænet stilling – mod sengen. Sørg for, at hovedet læner sig lidt fremad – hvis hovedet vipper bagover, vågner dit barn med det samme.
- Lad barnets fødder røre sengen, og lig langsomt barnet ned i siddende stilling
- Bøj barnets overkrop en smule til siden og fremad (så barnets arm rører sengen), og hjælp barnet med at rulle over på siden/skulderen til rygleje.
- Lad barnet fortsætte med at sove.
Det er vigtigt at give dit barn tid til at falde til ro i hver stilling. Tænk på trinnene på samme måde, som hvis du selv skulle lægge dig på gulvet. Du får først kontakt med dine fødder, derefter sætter du dig ned, lægger din vægt på den ene arm og rulle ned over siden. Så enkelt er det.
3. Brug en Mesh-bæresele for at få mere komfort om sommeren
Vil du være aktiv med dit barn – måske lave lidt træning – eller har du bare brug for en løsning til årets varmere måneder? Så anbefaler vi, at du bruger en Mesh-bæresele. BeSafe Haven™-bæreselen fås i et innovativt 3D Mesh-stof, som sikrer en god luftstrøm og transporterer fugt væk fra dit barn.
Læs mere om BeSafes 3D Mesh-stoffet her >>
Klæd din baby i let og luftigt tøj, hvis vejret er varmt. En ekstra solskærm kan beskytte dit barn mod de barske solstråler, men vi anbefaler, at du bliver i skyggen, hvis det er meget varmt. Sørg også for, at både du og din baby får nok væske.
Vidste du, at BeSafe Haven leveres med en solskærm? >>
4. Kan jeg bruge en bæresele om vinteren?
Kan du bære dit barn udenfor om vinteren? Helt klart! Det kan endda være et godt alternativ til at skubbe en barnevogn gennem sneen. Når du bruger en bæresele ved lave temperaturer, anbefaler vi, at du bærer dit barn i din frakke. Det kan nemt gøres med en ventefrakke, en frakke, der er lidt større end din normale størrelse, eller med en speciel pose, der kan lynes eller knappes foran på frakken.
Under frakken kan det være en god idé at bruge flere lag tøj. Uld er et fantastisk materiale at bruge, da det hjælper med at regulere barnets temperatur. Beskyt dit barns hoved med en hætte eller en strikhue, og kontrollér dets temperatur ved regelmæssigt at mærke på nakke.
Bemærk: Duntøj bør undgås, da det komprimeres i bæreselen og dermed ikke holder på varmen.
5. Sørg for, at du tager bæreselen korrekt på for optimal komfort
Vi ved, at nogle af jer måske synes, at det er kedeligt at læse vejledningen, men nogle gange kan det være en stor hjælp. Bæreseler er meget forskellige, og næsten alle har forskellige instruktioner til, hvordan de sættes rigtigt på. Hvis du bruger de forkerte justeringer, som f.eks. at bruge hofteremmen for lavt, er komforten og sikkerheden muligvis ikke optimal. Så kig hurtigt i vejledningen, eller find en instruktionsvideo for din bæresele online.