Med en klar vision om at ingen børn må komme til skade i bilulykker, tager vi udgangspunkt i virkeligheden. En virkelighed som kræver mere end blot godkendte produkter. Vi gør ikke som alle andre. Nogle kalder os anderledes! Vi synes, vi gør det rigtigt!
”Det kræver ægte ingeniørkundskab og intelligente innovationer at nå vores mål – vi lader os aldrig nøje!”
Med udgangspunkt i barnet og virkeligheden, stræber vi efter vores mål. Men vi nøjes ikke. Vi udvikler konstant innovationer, for at gøre vores produkter endnu sikrere og mere brugervenlige.
Det er dit ansvar som forælder at vælge den rette autostol, som passer til dit barn, din bil og din familiesituation. Men det er vores ansvar som producent at sikre, at alle vores produkter yder den højeste sikkerhed til dit barn hver eneste dag!
Fakta
Hovedet udgør 25 % af den totale kropsvægt hos en nyfødt. Derfor udsættes barnets nakke og hoved for enorme kræfter ved en kollision. 47 % af alle kollisioner er frontalkollisioner – det er den hyppigste og farligste type af kollision, da den ofte sker i høje hastigheder. Belastningen på barnets nakke er fem gange højere i en fremadvendt autostol, end i en bagudvendt autostol.
BeSafe anbefaler derfor, at alle børn sidder bagudvendt så længe som muligt – mindst til 4 års alderen. Men vi må ikke glemme, at børn vokser hurtigt i løbet af de første 4 år. Derfor skal barnet kunne sidde sikkert og godt i autostolen under hele anvendelsestiden. Da 25 % af alle ulykker er sidekollisioner, er det ekstremt vigtigt, at sidekollisionsbeskyttelsen vokser med barnet. I løbet af de første 4 år vokser barnet ca. 55 cm i højden og tager 15 kg på i vægt. Autostolen skal med andre ord yde den samme sikkerhed og komfort gennem hele anvendelsestiden.
BeSafe sikkerhedsinnovationer

Sikker og enkel montering
Sikker og enkel montering er alfa og omega. Vi arbejder konstant på at udvikle monteringsprocessen, for at gøre det så enkelt og sikkert som muligt at montere vores autostole. For at give dig som forælder ekstra tryghed, har BeSafes ISOfix-monterede autostole tydelige visuelle og auditive indikatorer, som viser, når stolen er korrekt monteret.

Derfor er sidekollisionsbeskyttelse vigtig
En korrekt sidekollisionsbeskyttelse mindsker betydeligt belastningen på barnet ved en sidekollision. Derfor er alle BeSafes autostole udstyrede med SIP (Side Impact Protection). Derudover har vi også udviklet SIP+, som er en ekstra sidekollisionsbeskyttelse, som placeres på siden af vores autostole – den mindsker belastningen på barnets hoved og nakke med yderligere 20 %.

Vokser med dit barn
Børn vokser hurtigt, og derfor er det vigtigt, at vores autostole vokser med dit barn. BeSafes autostole vokser med dit barn på flere niveauer: Interne sikkerhedsseler, der kan justeres efter dit barns højde, aftagelige puder, for at sikre, at dit barn sidder korrekt under hele anvendelsestiden, og justerbare hvilepositioner, der giver dit barn maksimal komfort, uanset alder.

Mere benplads – længere anvendelsestid
En af de hyppigste årsager til, at forældre vælger at placere deres børn fremadvendt for tidligt, er manglen på benplads. Dette problem har vi hos BeSafe løst med en ny teknologi, som giver barnet god benplads under hele anvendelsesperioden. Børn har blødere led, og kan sagtens sidde med bøjede ben, uden at det udgør nogen sikkerhedsrisiko.

Brugervenlighed
Hvis en autostol ikke er korrekt monteret, er det underordnet, hvor sikker den er. Derfor gør vi en dyd ud af, at vores produkter skal være så brugervenlige som muligt. Med ét håndtryk kan man nemt og enkelt justere vores autostole efter barnets behov. Vores selemagneter holder selerne ud til siderne, for at gøre det nemt at tage barnet ind og ud af autostolen. Og vores smarte monteringsfunktioner gør det nemt at flytte autostolen fra bil til bil. Alt det, for at gøre din hverdag så enkel og sikker som muligt.

Fleksibilitet
Alle familiers hverdag ser forskellige ud, og derfor er det nødvendigt med fleksible løsninger. Justerbare ISOfix-arme giver plads i bilen, og ISOfix-basen gør det nemt og enkelt at montere autostolen og flytte den fra bil til bil. ISOfix-basen kan både bruges til babyautostolen og den efterfølgende autostol. Vores babyautostole er lette og enkle at bære, og kan klikkes fast på de fleste moderne barnevogne, og på den mådes bruges som et travel system.

Topscorer til BeSafes autostole
År efter år klarer BeSafe autostole sig fantastisk i den uafhængige autostolstest organiseret Stiftung Warentest/ADAC.
Vores rotationssæder iZi Twist og iZi Twist B i-Size blev for eksempel rankeret som de sikreste autostole til tumlinger i forårets test i 2020, og iZi Kid X3 i-Size scorede den hidtil usete og rekordsættende sikkerhedsscore på 1,1.
Læs mere om de sidste års resultater:
Læs mere om 2018-resultaterne – Forår: iZi Flex FIX i-Size
Læs mere om 2019-resultaterne – Forår: iZi Modular RF i-Size
Læs mere om 2019-resultaterne – Efterår: iZi Kid X3 i-Size
Læs mere om 2020-resultaterne – Forår: iZi Twist i-Size & iZi Twist B i-Size