UN R129-02: Det nyeste regelsæt for autostole

UN R129-02: Det nyeste regelsæt for autostole

I juni 2017 skærpede de Forenede Nationer sikkerheden for autostole ved at introducerer fase 2 til UN R129-regelsættet. Nu har BeSafe som den første i branchen netop lanceret den autostol på markedet, som opfylder de nye sikkerhedskrav for sele stole i katagorien 100-150 cm. For at give dig en forståelse af det nye regelsæt, har vi herunder samlet de vigtigste punkter.Samfundet og teknologien udvikler sig konstant. På samme måde ændres lovgivningen, således at et sikkerhedsprodukt altid er baseret på standarder som udspringer fra viden og teknologi. UN R129 er et omfattende regelsæt for barnestole til biler, udarbejdet af FN. I 2013 under første fase af UN R129 blev der introduceret mange nye krav til baby- og småbørnsautostole. Anden fase i UN R129 (UN R129-02) trådte i kraft i juni 2017, og stiller nye krav til det vi kalder sele stole.Sikkerhed betyder mere end noget andet for os hos BeSafe. Derfor glæder vi os over UN’s nyeste autostolsregel UN R129-02. BeSafe har arbejdet som en del af det besluttende udvalg for at udvikle dette nye benchmark. Vi er glade for, at den nye UN R129-02 stiller nye og væsentlig strengere sikkerhedskrav til selestole.

Anden fase i UN R129 repræsenterer nogle væsentlige ændringer for selestole til børn med en højde på over 100 cm, sammenlignet med det tidligere regelsæt ECE R44-04. På nuværende tidspunkt er begge regelsæt gyldige. Men med tiden vil ECE R44 ebbe ud, og UN R129 vil være den eneste gyldige regel på markedet. Nogle af de væsentligste ændringer i UN R129 i forhold til ECE R44-04 er:

  • Klassificeringen er ændret fra kilo til centimeter, da forældre ofte bedst husker deres barns højde fremfor vægten. Dette gør det nemmere at vælge den rette og sikreste autostol
  • Kriterier for sidekollisionstest er føjet til den nuværende frontal- og bagudvendte kollisionstest. Det gør, at alle autostole skal yde god hoved- og kropsbeskyttelse, for at blive godkendt. Hos BeSafe har vi altid testet vores autostole for sidekollison.
  • Der skal anvendes højteknologiske crash test Q-dummies, som er udstyret med hoved- og nakkesensorer samt abdomen tryksensorer, da disse giver mere præcise data om de vigtigste kropsområder, der rammes i en bilulykke.
  • Kun selestole med ryglæn vil blive godkendt, da et korrekt designet ryglæn er afgørende for at kunne beskytte barnets hoved og krop, særligt ved sidekollision.
  • Kategorien ‘i-Size højrygget selestol’ sikrer, at den højryggede selestol passer til alle bilsæder, som er i-Size mærket med en højde op til 135 cm. Derudover må autostolen have en maksimal bredde på 44 cm, og det er et krav, at der er udtrækkelige ISOfix-arme, således at sædet kan installeres både med og uden ISOfix.
  • Kategorien ‘Højrygget selestole til specifikke køretøjer’ tillader en bredde på over 44 cm, således at pasformen i højde og bredde afhænger af køretøjet. Autostolen bør afprøves før køb. Det er også muligt at kombinere ‘i-Size højrygget selestole’ og ‘Højrygget selestole til specifikke køretøjer’ på samme autostol.
  • En Højrygget selestole, som er UN R129-2 godkendt har ingen vægtbegrænsning, når den er installeret med ISOfix, da barnets kræfter distribueres gennem køretøjets sele. ISOfix-armene hjælper kun med at holde selepuden på plads.

Vores nye award-vinder højrygget selestol, BeSafe iZi Flex FIX i-Size, er den første autostol på markedet, som er UN R129-02-godkendt. Den er godkendt som en i-Size-højrygget selestol til en højde mellem 100-135 cm, og som specifikt køretøjsselestol til en højde mellem 135-150 cm.
Læs mere om iZi Flex FIX i-Size
BeSafe har udviklet autostole i mere end 50 år. Meget har ændret sig gennem tiderne, men vores fokus har altid været det samme: Dit barns sikkerhed. Vi går aldrig på kompromi, men stræber altid efter at levere tårnhøj sikkerhed samt overgå sikkerhedskravene. Nye innovationer udvikles løbende, for at gøre vores produkter endnu sikrere og mere brugervenlige.