Her finner du svar på vanlige spørsmål om våre produkter
Accessory package PAD+ & SIP+
Vores ekstra sidekollisionsbeskyttelse kan placeres på iZi Flex FIX i-Size på den side, der vender mod bildøren. SIP+ er en ekstra sidekollisionsbeskyttelse, som reducerer afstanden mellem autostolen og bildøren – dette forhindrer mindre bevægelse ved en sidekollision. Selv uden SIP+ rækker iZi Flex FIX i-Size sikkerhedsniveau ud over det, der kræves af UN R129-02-reguleringen.
Baby Mirror XL²
Ja, dets to installationsstropper gør, at du kan sætte det fast til hvilken som helst nakkestøtte.
Dette produkt kræver 3x AA og 2x AAA batterier. Batterierne er ikke inkluderet i dette produkt.
Sædebeskytteren er blevet testet hos et anerkendt testinstitut i en frontbelastning på 64 km / t.
Baby Mirror XL² with lights 2.0 er opgraderet på 4 områder:
- Det har et mere premium og elegant design
- Forbedret klemme på fjernbetjeningen
- Lyset slukkes automatisk efter 2 minutter
- Det har et mere konveks spejloverflade
Belt Guard
Hvad betyder det, at BeSafe Belt Guard er UN R129-godkendt? Og hvad kræver det at få godkendelsen?
For at få en UN R129-godkendelse, skal Belt Guard’en opfylde de strenge krav om størrelse, funktion og brugervenlighed. Derudover skal et produkt, som skal bruges som en del af autostolen, være UN R129-godkendt.
Hvis du har brug for at åbne Belt Guarden, medens selen er fastspændt, skal du presse skulderselerne mod hinanden, så de ikke trækker i Belt Guard’en. Derefter kan du rykke den højre side lidt op og den venstre side lidt ned, hvorefter du kan løsrive de to stykker fra hinanden.
I ECE R44-04-regulativet (som er ældre end UN R129), blev der ikke givet godkendelsesmekanismer for sådanne produkter.
BeSafe Belt Guard er crash-testet som en del af UN R129-godkendelsen, hvilket betyder, at den er frontalkollisionstestet på 50 km/t. Derudover har vi udført vores egen crash-test på Belt Guard’en på samme måde som vi har gjort med vores andet tilbehør: i en frontalkollision på 70 km/t.
BeSafe Belt Guard kan kun åbnes, når de interne seler ikke er strammet til eller når de er ulåst. Belt Guard’en vil da åbnes automatisk. Åbner den sig ikke, kan du rykke den højre side lidt op og den venstre side lidt ned, hvorefter du kan løsrive de to stykker fra hinanden.
På alle BeSafes småbørnsautostole er der velcro under skulderpuderne, som du kan åbne. Imellem begge skulderpuder placerer du BeSafe Belt Guard. For at opnå den rette vinkel, skal du sikre dig, at formen på Belt Guard’ens velcro følger formen på skulderselens velcro. Tilpas Belt Guard’en med skulderpudernes nederste stykke. Sørg for at lukke velcro-stropperne ordentlig, efter, du har sat Belt Guard’en fast.
Nej, BeSafe Belt Guard kan kun bruges på BeSafes småbørnsautostole.
BeSafe insect and sun shield
Besafe IZI Flex Fix I-size
Ja, PAD+ er en del af BeSafe iZi Flex FIX i-Size’s. sikkerhedssystem, og bør derfor altid bruges som en integreret del af denne autostol.
Ja, når du har brug for, at der skal være plads til flere personer eller autostole i samme sæderække, kan du med fordel tage SIP-bumperen af. Dog anbefaler vi, at du altid lader den SIP-bumper, som vender mod bilens dør sidde på, når Zi Flex FIX i-Size er placeret ved siden af bildøren. Hvis der er plads til det, anbefaler vi også, at du sætter SIP+ på den SIP-bumper, der vender mod bildøren, for ekstra sidekollisionsbeskyttelse.
Ja, hoftesele-guideren på iZi Flex FIX i-Size er lavet af et blødt materiale, og kan derfor nemt skubbes væk, når du skal have dit barn ind og ud af sædet.
Ofte synes børn, at bilselen er ubehagelig at have på, og trækker selen væk fra skulderen, for at undgå, at det føles ubehageligt. For at undgå dette, som jo udgør en stor sikkerhedsrisiko, og for at øge komforten, har vi udviklet PAD+, der fungerer som en blød pude rundt om selen og som støddæmper mellem dit barns hage og bryst.
En højrygget selepude fordeler barnets kræfter gennem køretøjets sele, da barnet holdes fast af denne. Når den er installeret med ISOfix, hjælper ISOfix-armene med at holde selve sædet på plads, i tilfælde af en kollision. Da barnets kræfter fordeles gennem selen, er det ikke nødvendigt at fordele kraften ud i ISOfix-armene.
I modsætning hertil har ISOfix-installerede autostole med integrerede seler (hvor barnet er fastgjort med sædets egen sele, og ikke med bilens sele) altid en vægtbegrænsning, da både barnets og sædets kræfter fordeles ud i køretøjet udelukkende gennem ISOfix-armene.
I UN R129-reguleringen har klassificeringen ændret sig fra vægt til højde, da forældre oftest husker barnets højde fremfor vægt. Dette, for at gøre lettere at vælge den rette og sikreste autostol.
Hvilepositionen på iZi Flex FIX i-Size kan justeres af dit barn selv, og gør, at dit barn forbliver inden for sædets beskyttelsesområde, når han/hun falder i søvn, og dermed også, at selen sidder korrekt.
Vi anbefaler, at dit barn sidder oprejst, når han/hun er vågen, og først læner stolen tilbage, når han/hun er ved at falde i søvn.
Hvilepositionen kan betjenes med håndtagene, der er at finde på begge sider af sædet. Sørg altid for, at stramme sikkerhedsselen efter, når du skifter fra en position til en anden, for at undgå slap sele.
Når du installerer iZi Flex FIX i-Size på bilsædets ydersider, tager du den SIP-bumper af, som vender mod bilens inderside. På den måde får du både plads til flere passagerer og autostole på samme sæderække. Hvis du installerer iZi Flex FIX i-Size i midten af sædet, skal du fjerne begge SIP-bumpere. Installerer du iZi Flex FIX i-Size i midten af sædet, og der sidder kun én person ved siden af, anbefaler vi, at du beholder SIP-bumperen på den side, hvor der ikke sidder nogen.
Vores ekstra sidekollisionsbeskyttelse kan placeres på iZi Flex FIX i-Size på den side, der vender mod bildøren. SIP+ er en ekstra sidekollisionsbeskyttelse, som reducerer afstanden mellem autostolen og bildøren – dette forhindrer mindre bevægelse ved en sidekollision. Selv uden SIP+ rækker iZi Flex FIX i-Size sikkerhedsniveau ud over det, der kræves af UN R129-02-reguleringen.
Det er valgfrit, om du vil bruge hofteseleguideren, da det kun indirekte påvirker barnets sikkerhed. Et barn, som er korrekt placeret på sædet, sidder sikkert med eller uden brug af hoftesele-guideren. BeSafe anbefaler dog altid at bruge den. Vi anbefaler altid, at du bruger alle sikkerhedsforanstaltningerne, for at minimere eventuelle sikkerhedsrisici.
Kategorien ‘Højrygget sæde til specifikke køretøjer’ tillader en bredde op over 44 cm, således. at pasformen i højde og bredde afhænger af køretøjet. Autostolen bør afprøves før køb.
I visse tilfælde er der ikke plads til den højryggede selepude til børn med en højde over 135 cm, da nakkestøtten støder mod bilens loft. Det sker nogle gange i sportsbiler, men som regel er det ikke noget problem i familiebiler. BeSafe anbefaler, at du installerer sædet i din bil, før du køber den. Afprøv alle stillinger, så du kan se, om der er nok plads til dens forskellige positioner.
BeSafe iZi Flex S FIX i-Size
BeSafe iZi Go Modular X1
Autostolen kan bruges fra nyfødt op til ca. et år. Bemærk dog, at dette kun er en gennemsnitsværdi og ikke begrænser eller garanterer brugstiden.
Du bør ikke anvende autostolen længere, når højde- eller vægtgrænsen er nået, eller når det øverste punkt på dit barns hoved når det højeste punkt på stolen. Ideelt set bør du kigge efter den efterfølgende autostol før dit barn har nået dette punkt.
Derudover bør du altid tjekke, hvordan skulderselerne sidder på dit barns skuldre. Hvis skulderselerne ikke sidder lige frem henover skuldrene, men går nedefra og op mod skuldrene, når hhv. nakkestøtten og skulderselerne er i sin højeste indstilling, så er det på tide at skifte autostolen ud med en større.
Dit barn må maks. veje 13 kg.
Dit barn skal være mellem 40 og 70 cm.
BeSafe iZi Go Modular X1 i-Size passer samme base, som dens tidligere model, så den kan sagtens bruges som en del af iZi Modular konceptet.
Ja, BeSafe Newborn Hugger™ kan vaskes i et stykke.
Det anbefales at fjerne den efter de 60 cm eller når barnet er mere end 4 mdr. Afhængig af barnets vækst, kan BeSafe Newborn Hugger™ fjernes lidt tidligere eller lidt senere.
Nej. Hovedstøtten på X1-versionen kræver ikke, at du fjerner nogle dele.
X1-versionen adskiller sig på 3 områder:
1. Nyt design omkring hovedstøtten, som giver mere plads til det voksende barn, uden at det er nødvendigt at skulle fjerne pudeindsatsene.
2. Ny body hugger til babyer, BeSafe Newborn Hugger™, som giver baby mere sidestøtte og stabilitet. Derudover har den en kile, der løfter babyens ryg, for at undgå, at han/hun synker ned.
3. Sidevingerne består af Dynamic Force Absorber™ i sidevingerne, i stedet for blødt skum. Dynamic Force Absorber™ giver optimeret støtte omkring barnets hoved. Sådan fungerer Dynamic Force Absorber™ >>
BeSafe iZi Modular X1
Slide-on konstruktionen har ingen indflydelse på dens sikkerhed. Den nye konstruktion gør påsætningen nemmere og sikrer, at SIP+’en sidder i den rette højde.
Den nye model har fået 3 nye funktioner:
1. The Dynamic Force Absorber™ i nakkestøtten, hvilket er sidekollisionsbeskyttelse på et helt nyt plan
2. Ekstra sidekollisionsbeskyttelse, SIP+, med ny slide-on monteringsmekanisme, så man hurtigt og sikkert kan sætte den fast på stolens skal
3. Ergo-Move Shoulder Pads™ er udviklet med udgangspunkt i AGR’s rygekspertise og giver barnet øget plads til armbevægelighed
Denne autostol passer til iZi Modular i-Size basen. Basen passer til alle modeler fra denne serie og kræver ingen justeringsændringer.
Ja, SIP + med slide-on-konstruktionen vil være tilgængelig som en reservedel og kan bruges på iZi Modular småbørnsautostole og BeSafes rotationsautostole, der har ribkant på sidepanelet på stolens skal.
BeSafe Rain Shield
Tips & råd fra BeSafe
Børn er langt mere fleksible end voksne. Ofte er det os voksne, som synes, at det ser ubehageligt ud, når børn sidder med bøjede ben i den bagudvendte autostol. Faktisk synes mange børn, at det er mere behageligt at sidde bagudvendt, da de kan hvile benene op ad bilsædets ryglæn. Når barnet sidder i en fremadvendt autostol, hænger benene nedad og kan belaste knæene. Forestil dig, at du sad på en barstol, uden at kunne støtte fødderne på et fast underlag. Der vil højest sandsynligt ikke gå lang tid før du bliver træt i knæene.
Det er fem gange sikrere at sidde bagudvendt end fremadvendt. Hos BeSafe anbefaler vi, at dit barn sidder bagudvendt så længe som muligt.
Autostolen skal være godkendt enten i henhold til ECE R44 04 eller UN R129 (i-Size).
Vi ved, at det er vigtigt for vores kunder at få den råd og vejledning, de har brug for, når de skal købe en autostol. Vores kunder har ikke kun brug for information om, hvilken autostol der passer bedst, men også information om, hvordan man bruger og monterer den korrekt. Korrekt montering af autostolen er afgørende for sikkerheden. Hos BeSafe arbejder vi hele tiden sammen med vores forhandlere, for at oplære dem i vores produkter, men også i børns sikkerhed i bilen. Find din nærmeste BeSafe-forhandler på vores forhandlerliste.
Mange års tests har bevist, at den bagudvendte autostol er sikrere end den fremadvendte.
En autostol, som har været udsat for en hvilken som helst form for ulykke, bør aldrig genanvendes. Materialet på autostolen kan have taget skade under ulykken, og derfor kan man ikke længere regne med dens sikkerhed. Får bilen skader på karrosseriet, bør autostolen altid skiftes ud med en ny. I mange tilfælde erstatter forsikringsselskabet autostolen, når ulykken anmeldes.
Nå du besøger din forhandler, er det vigtigt at du får en god vejledning. En forkert monteret autostol kan få fatale konsekvenser i en bilulykke. Kontakt derfor altid din forhandler og læs brugsanvisningen omhyggeligt inden brug. Brugsanvisningerne til de respektive produkter finder du på vores produktsider. Husk på, at du som bilens fører har ansvaret for, at autostolen er korrekt installeret. En fejl monteret autostol kan medføre en bøde ved en eventuel politikontrol.
Inden du køber en autostol, er det vigtigt, at du undersøger, hvad der findes på markedet, og læser om de forskellige autostole. På den måde får du et overblik over, hvilken autostol, der opfylder dine og dit barns behov.
Lad dig aldrig friste til at købe en brugt autostol for at spare penge. Du kan risikere, at sikkerhedsniveauet er dårligt på grund af slid, eller fordi den har været udsat for en bilulykke. Det er svært at se på en brugt autostol, hvad den har været udsat for, hvorfor man ikke kan regne med dens sikkerhed. Tænk altid på sikkerheden før prisen!
En aktiv airbag foran autostolen kan føre til fatale konsekvenser og i værste fald døden. Sørg derfor altid for, at airbaggen er slukket, når du placerer autostolen på forsædet. Besøg din nærmeste bilforhandler, hvis du er i tvivl.
Et babyspejl hjælper dig med at kunne holde øje med dit barn, som sidder bagudvendt, mens du kører. En sædebeskytter holder sædet rent og en solskærm giver dit barn masser af skygge, når I kører.
Børns sikkerhed i bilen
Den nye generation SIP+ har en ny påsætningsmekanisme, som gør det endnu nemmere at tage den af og på autostolen.
SIP+ er en ekstra sikkerhedsdetalje, placeret på siden af BeSafe autostolen. SIP+ reducerer kraften mod dit barn med op til 20%, og er bygget til at absorbere og reducere energien omkring dit barns hoved og nakke på to måder:
1. SIP+ reducerer afstanden mellem autostolen og bildøren, hvilket reducerer sidekollisionsbevægelsen.
2. SIP+ fungerer som en crumple-zone og er energiabsorberende.
Det er kun front-airbags, som er farlige for autostolen, da de trykkes ind mod stolen. Alle slags sideairbags og gardinairbags er begrænset til ikke at ramme passagerens plads og påvirker derfor ikke autostolen. Sideairbags og gardinairbags bør derfor forblive aktiverede.
Dit barn kan være i livsfare, hvis han/hun ikke er ordentligt fastspændt – især, hvis han/hun sidder i en fremadvendt autostol. En selesamler holder skulderstropperne på plads, og er derfor en god løsning til at undgå, at dit barn kravler ud af selen. Find BeSafes selesamler blandt vores tilbehør.
Efter at du har installeret den bagudvendte autostol, skubbes forsædet bagud, så den når autostolen. Dette forhindrer autostolen i at slå ind i forsædet, i tilfælde af en kollision. Hvis det ikke er muligt at få kontakt med forsædet, skal afstanden være mindst 25 cm.
ISOfix er et system, designet til montering af autostole i biler. Systemet består af to metalbeslag, som er placeret mellem bilens ryglæn og sæde. Autostole med ISOfix-beslag har to ISOfix-arme, som passer til bilens ISOfix-beslag. Autostolen har typisk også et tredje støttepunkt i form af et støtteben, der læner sig mod bilens gulv.
Autostole med ISOfix er generelt meget nemme at installere, og risikoen for fejlmontering er markant reduceret. Undersøgelser viser, at mange traditionelle autostole er forkert monterede. ISOfix-systemet øger sikkerhedsniveauet, og risikoen for at autostolen er fejlmonteret, er minimal.
Autostolens hældningsvinkel i bilen afhænger af dens model og af bilsædet. Det er generelt godt, hvis barnet sidder så oprejst som muligt, i tilfælde af en kollision, så kræfterne fra kollisionen fordeles jævnt udover hele kroppen.
Når barnet sidder oprejst, vil hovedet typisk falde fremad, når han/hun sover. Dette problem kan løses ved at montere autostolen så langt ind mod bilsædets polstring som muligt, således at luften i bilsædets polstring presses ud og vinklen reduceres. Fjern låsen på støttebenet, læg den ene hånd oven på sædet og tryk godt til, så støttebenet forkortes med et hak eller to. Geninstaller låsen. Start installationen forfra, hvis det er nødvendigt.
En anden mulighed er at tilkøbe vores skønne BeSafe sovepude, som vi netop har udviklet, så dit barns hoved undgår at tippe forover. BeSafe sovepuden sørger for, at dit barns hoved hælder til siden og giver samtidig god nakke- og hovedstøtte.
Børn er væsentligt blødere og mere fleksible end voksne, og føler ikke ubehag, på samme måde som voksne, når de sidder med bøjede ben. Det absolut vigtigste er at beskytte barnets hoved og nakke. Barnet sidder sikrest i en bagudvendt autostol, og bør derfor sidde bagudvendt så længe som muligt. Børn kan sidde bagudvendt i BeSafes autostole til de er mindst 4 år gamle.
Autostolens interne seler skal sidde så tæt på barnets krop som muligt. Der må ikke være plads til mere end to fingre mellem barnet og selen.
I nogle biler sidder ISOfix-beslagene langt inde i bilsædet. I sådanne tilfælde kan det være fordelagtigt at holde basen i en vinkel på ca. 45 grader, mens den fastgøres til ISOfix-beslagene. Dette vil give bedre adgang til konsollerne. Det skal bemærkes, at ISOfix beslag, der sidder dybt, kan have den konsekvens, at basen sidder i en forkert vinkel. I sjældne tilfælde kan det være bedre at montere autostolen uden basen.
Dit barn bør ikke fastspændes i autostolen med tykt overtøj på. Overtøjet skaber afstand mellem selen og barnets krop, og forringer dermed sikkerheden i en ulykke. Hos BeSafe anbefaler vi, at du placerer et tæppe uden på selen eller anvender en autostolspose.
I-Size
Anden fase i UN R129 er inddelt i to kategorier: ‘i-Size højrygget selepude’ og ‘Højrygget selepude til specifikke køretøjer’.
Kategorien ‘i-Size højrygget selepude’ sikrer, at autostolen passer til alle bilsæder, som er i-Size mærket med en højde op til 135 cm. Derudover må autostolen have en maksimal bredde på 44 cm, og det er et krav, at der er udtrækkelige ISOfix-arme, således, at sædet kan installeres både med og uden ISOfix.
Hvis din bil er i-Size markeret, kan du bruge alle i-Size-godkendte autostole i din bil. Er din bil derimod ISOfix-markeret, skal du kontrollere autostolens medfølgende billiste, for at se, om din bilmodel fremgår af listen. Står din bilmodel ikke på listen, så kontakt venligst BeSafe.
For en i-Size autostol er maksimalvægten for autostolen og barnet 33 kg. Stolen er markeret med barnets maksimalvægt. Barnets maksimalvægt er inklusiv tøj og sko.
Nei, dette er kun et krav for i-Size godkjente bilstoler. Men BeSafe anbefaller å sitte bakovervendt til minst 4 år.
Så længe ECE R44 04-regulativet eksisterer, kan du anvende autostole med begge slags godkendelse i samme bil. ECE R44 04-godkendte autostole udstyres med en billiste, hvori det fremgår, hvilke i-Size-biler, produktet kan anvendes i.
En i-Size-godkendt autostol gennemgår hårdere tests og opfylder strengere kriterier end en ECE R44 04-godkendt autostol. Sidekollisionsbeskyttelse, nakkebeskyttelse, og det, at målingerne under kollisionsforsøgene udføres i nakken på de anvendte crash-test dummies, er blandt de kriterier en i-Size-godkendt autostol skal leve op til. En ECE R44 04-godkendt autostol kan være lige så sikker som i-Sizen, hvis førnævnte kriterier har været grundlaget for udviklingen af autostolen. Dette er dog ikke et krav til autostolsproducenten.
Nej, du kan anvende en ECE R44 04-godkendt autostol, så længe ECE-regulativet er gyldigt. Det er dog forskelligt fra land til land, hvor længe ECE-regulativet vil være gyldigt. i-Size og ECE R44 04 kan, parallelt med hinanden, være gyldige på markedet i flere år.
Har din bil et i-Size-logo, kan du anvende alle i-Size-godkendte autostole i bilen. Er din bil derimod ISOfix-markeret, skal du kontrollere autostolens medfølgende billiste, for at se om din bilmodel fremgår af listen. Står din bilmodel ikke på listen, så kontakt venligst BeSafe.
Ifølge i-Size er det obligatorisk, at børn skal sidde bagudvendt til 15 måneders alderen. En autostol der er i-Size-godkendt, bør derfor gøre det muligt for et barn, der er 83 cm høj (svarende til 15 mdr.) at kunne sidde bagudvendt.
Nej, autostolens maksimalhøjde er bestemt af autostolsproducenten. Størrelsen bestemmes ved hjælp af værktøjer, som måler autostolens indvendige dimensioner, samt af de crash-test dummies, der anvendes i kollisionstestene. En maksimalhøjde på 105 cm er meget almindelig, da det er maksimalhøjden på den mest anvendte crash-test Q3 Dummy.
Så lenge ECE R44 04 er godkjent i de nasjonale lovene så kan du bruke både ECE R44 04 og i-Size produkter i bilen. Dette vil gjelde minst frem til 2017. Til hvert av ECE R44 04 produktene med ISOfix følger det med billister.
Ifølge i-Size reglementet er det et krav, at dit barn sidder bagudvendt til 15 måneders alderen. Du bliver derfor nødt til at anskaffe en ny bagudvendt autostol, som dit barn kan sidde i, i endnu en måned. Hos BeSafe anbefaler vi dog, at dit barn sidder bagudvendt så længe som muligt – gerne til han/hun er mindst 4 år gammel.
iZi Plus X1
Når en bagudvendt autostol er i kontakt med bilens interiør, understøttes den af interiøret i en kollision, hvilket giver en optimal crash-præstation. Når dette ikke er muligt, er det bedst at skabe betydelig afstand mellem bilens interiør og autostolen, for at undgå sammenstød med interiøret. Bemærk dog, at disse er anbefalinger til de ideelle placeringer af autostolen. Kan disse ikke opnås i din bil, er det også fint at montere autostolen således, at den kommer så tæt som muligt på de ideelle placeringer.
Udover tre hvilepositioner har iZi Plus X1 også en speciel monteringsmetode, som er delvist svævende. Denne metode gør, at enden på stolens base, hen mod front-bøjlen, kan løftes en smule op over bilens sæde. Dette opvejer skrånede køretøjssæder.
Værd at vide om denne monteringsmetode:
– Den anden ende af basen, som er i retning af støttebenet, skal hvile på køretøjets sæde. Barnesædet må ikke svæve helt
– Støttebenet skal have en 90 graders vinkel mod køretøjets gulv eller skal pege lidt mod sædet foran. Støttebenet må aldrig pege mod det bilsæde, hvor barnesædet er
– Front-bøjlen (‘anti-rotationsstang’) skal skubbes forsvarligt ind i køretøjets ryglæn, så barnesædet ikke bevæger sig, når det skubbes.
iZi Plus X1 kan maks. bruges op til 25 kg. Der er ingen krav om minimumsvægt.
iZi Plus X1 er godkendt i henhold til ECE R44-04, hvilket betyder, at der kun er krav om barnets vægt. Vi anbefaler, at dit barn sidder i iZi Plus X1, når han/hun kan sidde selv, hvilket typisk er omkring 6 måneders alderen. Nogle børn kan dog bruge stolen tidligere. I dette tilfælde råder vi dig til at tage hen til din lokale forhandler, for at vurdere, om dit barn er klar til at sidde i iZi Plus X1.
iZi Plus X1 må ikke bruges længere hvis:
1. Barnet har nået de 25 kg
2. Barnets skuldre ikke passer under nakkestøtten i den højeste position
3. Eller, hvis ørets øverste stykke når nakkestøtten øverste del.
SIP+ er en ekstra sidekollisionsbeskyttelse, placeret på den side af BeSafe-autostolen, som vender mod bildøren. SIP+ absorberer energien og reducerer belastningen af barnets nakke og hoved på to måder:
1. Ved at reducere afstanden mellem autostolen og bildøren, hvilket mindsker bevægelsen i en sidekollision
2. SIP+ fungerer som en crumple-zone.
iZi Plus X1 vejer +/- 12 kg.
D x B x H: 65 x 45 x 56 cm
Når hovedstøtten er sin højeste position, er højden: 63 cm
Vi anbefaler, at dit barn sidder i iZi Plus X1, når han/hun kan sidde selv, hvilket typisk er omkring 6 måneders alderen. Nogle børn kan dog bruge stolen tidligere. I dette tilfælde råder vi dig til at tage hen til din lokale forhandler, for at vurdere, om dit barn er klar til at sidde i iZi Plus X1.
iZi Plus X1 er godkendt op til 25 kg, hvilket svarer til ca. 5 år. Bemærk dog, at dette kun er en gennemsnitsværdi, og ikke begrænser eller garanterer brugstiden. iZi Plus X1 må ikke bruges længere, hvis:
1. Barnet har nået de 25 kg
2. Barnets skuldre ikke passer under nakkestøtten i den højeste position
3. Eller, hvis ørets øverste stykke når nakkestøtten øverste del.