Mød BeSafes produktudviklingschef

Mød BeSafes produktudviklingschef

Okke van Mourik er BeSafes dygtige produktudviklingschef, som har arbejdet hos os i 9 år. Okke og hans geniale produktudviklingsteam er hovederne bag alle vores nye BeSafe-produkter og produktforbedringer. Sammen arbejder de hårdt for at sikre, at BeSafes produkter yder den højeste sikkerhed og som beskytter vores børn på den bedst mulige måde. Kom med bag kulisserne i dette eksklusive interview med BeSafes produktudviklingschef, og lær mere om, hvorfor BeSafes produkter er så unikke.


Hvad har motiveret dig til at arbejde for BeSafe?

Okke: At være med til at redde børns liv, står for mig som det mest fantastiske, jeg kan bruge mit liv på. I mere end 25 år har jeg arbejdet med udvikling af produkter til børn, hvilket har været en spændende rejse, som jeg vil fortsætte med stor begejstring og fornøjelse.

Hvad er god produktudvikling for dig? Og hvordan implementerer du det hos BeSafe?

Okke: Produktudvikling er en meget struktureret proces og kræver et stærkt teamarbejde. Hos BeSafe har vi samlet et fantastisk produktudviklingsteam, som består af nogle super dygtige og professionelle designere og ingeniører. Sammen arbejder vi i en velstruktureret produktudviklingsproces, hvor vi validerer de forskellige trin. Under udviklingsprocessen arbejder vi sammen med hele organisationen samt produktionspartnerne, for at sikre et godt resultat og vigtigst af alt: Den højeste sikkerhed.

Hvilke slags interne test skal en autostol klare, før den bliver godkendt til lancering?

Okke: Testene foregår i forskellige stadier, for at sikre en optimal sikkerhed, og omfatter virtuel crashtest og crashtest i testlaboratorierne. Når vi afprøver vores produkters brugervenlighed, tester vi med forbrugere, for at kontrollere alle de iboende funktioner, og om de er lette at forstå og anvende. Efter en første produktionsbatch, tester vi holdbarheden med en omfattende brug i en længere periode.

Hvilke institutter samarbejder BeSafe med?

Okke: BeSafe arbejder med Europas førende testlaboratorier, som tester autostole i henhold til ECE R44-04 og UN R129 regulationerne, som fx VTI (Sverige), TASS (NL), TRL (UK) og CSI (Italien). Hvert testlaboratorium er specialiseret inden for et bestemt område, derfor bruger vi mange forskellige laboratorier. Under udviklingen af vores produkter bruger vi også ADAC, for at teste vores produkter i henhold til det Europæiske forbrugertestprogram.

Hvilke kriterier er sværest at få godkendt i henhold til regulationerne?

Okke: Det varierer fra produkt til produkt. Eksempelvis var det meget vanskeligt at få godkendt sidekollisionskriterierne på dummies, der repræsenterer babyer, i henhold til UN R129. Disse kriterier skal opfyldes uden brug af yderligere SIP+ dele, hvilket var svært og tog lang tid at udvikle.

BeSafe har længe arbejdet meget med sidekollisionsbeskyttelse, endda før regulationerne krævede det. Hvordan kan det være?

Okke: 30% af alle bilulykker skyldes en sidekollision. Ved sidekollisioner er barnets hoved den mest sårbare del af kroppen. Uden god beskyttelse af hovedet, kan barnet komme alvorligt til skade – dette ønsker vi, at forhindre med alle midler. For at give børn den bedste sidekollisionsbeskyttelse, har vi udviklet vores unikke innovation SIP+. Med SIP+ er vi i stand til at skabe en tidligere kontakt mellem bildøren og autostolen, hvilket er med til at absorbere energien fra sidekollisionen på en meget effektiv måde, ved at deformere selveste SIP+ (ligesom deformeringen af en bils crumple zone). På den måde kan vi reducere kraften markant fra kollisionen.                      Effektiviteten af vores SIP+ afspejler sig også i den flotte sidekollisionsbeskyttelsesscore “Very Good”, som alle BeSafes autostole fik til 2016 ADAC/ Stiftung Warentest autostolstest.
Læs mere om SIP+ her

Hvad synes du, er den største udfordring ved at udvikle en autostol?

Okke: Den største udfordring er, at udvikle en autostol, der kan modstå alle slags bilulykker, og som samtidig er meget brugervenlig samt appellerer til forældrene. Sikkerhedens ydeevne er ofte meget abstrakt for forbrugerne, der typisk vælger autostole med flotte tekstiler. Derfor er BeSafes opgave, at garantere et højt sikkerhedsniveau.

Hvor vigtig er forbrugerfeedback?

Okke: Vores forbrugerfeedback er ekstrem vigtig, og har en stor indflydelse på udviklingen af vores produkter. Vi bruger forbrugerindsigt i alle trin af udviklingsprocessen og når vi skal forbedre vores produkter, der allerede er på markedet.

Hvor finder du inspiration til nye produkter?

Okke: Vi produktudviklere har et naturligt nysgerrigt gen, der gør, at vi finder inspiration i alt hvad vi oplever. Vores erfaring med børn, enten som forældre eller observant, er en konstant inspirationskilde for os. Men produkter, kunst, naturen og teknologien rundt om os er også konstante inspirationskilder i vores arbejde.