
Nyt design på vores BeSafe iZi Go Modular i-Size – nu med hvid kant
Vi er så stolte af at kunne præsentere vores nye design på vores BeSafe iZi Go Modular i-Size. Vores babyautostol har nu fået en smart hvid kant, for at matche den med iZi Modular i-Size og med vores selestol iZi Flex FIX i-Size. Hele serien har nu fået et perfekt matchende look!
Indtil for nylig var det kun vores småbørnsautostol iZi Modular i-Size, der havde hvid kant. Da vi lancerede iZi Flex FIX i-Size selestol valgte vi, at den også skulle have samme hvide kant. Derfor forekom det os helt naturligt, at vores BeSafe iZi Go Modular i-Size også skulle have samme nye design for at skabe et komplet look til hele serien.



Verdens første komplette autostolssortiment fra 0 til 12 år, som er UN R129 (i-Size)-godkendt
Hos BeSafe er vi stolte over at kunne tilbyde dig verdens første komplette produktsortiment fra 0-12 år, som er godkendt i henhold til UN R129 (i-Size), og som har et perfekt matchende design.
iZi Modular konceptet beskytter dit barn fra nyfødt til ca. fire års alderen (105 cm), og gør det muligt for dit barn at sidde bagudvendt så længe som muligt. iZi Modular systemet består af en ISOfix-kompatibel base og to autostole, der opfylder det nye sikkerhedskrav, UN R129 (i-Size). Når dit barn vokser ud af babyautostolen, passer iZi Modular i-Size på samme base. Basen kan udvides, for at give mere benplads, og gør det muligt for dit barn at sidde bagudvendt op til fire års alderen (105 cm).
Når dit barn er vokset ud af småbørnsautostolen, skiftes den ud med selestolen (læs vores anbefalinger om, hvornår du bør skifte over til selestolen). Vores iZi Flex FIX i-Size er den første selestol, godkendt i henhold til den nyeste sikkerhedsstandard. Den kan anvendes fra 100-150 cm og har ingen vægtkrav eller begrænsning. iZi Flex FIX i-Size yder ekstrem høje sikkerhed, maksimal komfort og pladsfleksibilitet. Passer perfekt til iZi Modular konceptet, både i forhold til design samt funktionalitet og sikkerhed.

BeSafe iZi Go Modular i-Size
40-75 cm

BeSafe iZi Modular i-Size
61-105 cm

BeSafe iZi Flex FIX i-Size
100-150 cm
Flere forbedringer – endnu bedre komfort og brugervenlighed
Udover nyt design har vi også lavet nogle små forbedringer på BeSafe iZi Go Modular i-Size. Da vi bad om jeres feedback til vores #BeSafeBeReal-kampagne, gjorde vi det ikke kun for at høre alle de positive ting, I havde at fortælle om vores produkter. Vi ønskede også at vide, hvordan vi kunne forbedre vores produkter yderligere, for at gøre hverdagen så nem og enkel som muligt for dig og dit barn.
Vi har lyttet til jeres ønsker om lettere justering af nakkestøtten samt bedre pasform, og har derfor nu gjort det endnu lettere for dig at justere nakkestøttens højde på vores BeSafe iZi Go Modular i-Size. Du kan nu ganske enkelt justere nakkestøtten, medens dit barn sidder i autostolen. Stoffet ved selespændet har vi gjort større, for at give dit barn mere komfort. Tekstilet har fået et nyt forbedret pasform, og i bunden af sædet er der, som noget nyt, skridsikre striber, for at skabe endnu bedre stabilitet. Det er små ændringer, som gør en stor forskel.
Har du noget, du gerne vil fortælle os om vores BeSafe-produkter, tager vi imod det med kyshånd 🙂
Skriv en anmeldelse