Er en i-Size-godkendt autostol sikrere end en ECE R44 04-godkendt autostol?

En i-Size-godkendt autostol gennemgår hårdere tests og opfylder strengere kriterier end en ECE R44 04-godkendt autostol. Sidekollisionsbeskyttelse, nakkebeskyttelse, og det, at målingerne under kollisionsforsøgene udføres i nakken på de anvendte crash-test dummies, er blandt de kriterier en i-Size-godkendt autostol skal leve op til. En ECE R44 04-godkendt autostol kan være lige så sikker som i-Sizen, hvis førnævnte kriterier har været grundlaget for udviklingen af autostolen. Dette er dog ikke et krav til autostolsproducenten.